Velkommen
Seniorbofællesskabet Laanshøj
Livskvalitet i Seniorbofællesskabet Laanshøj
Velkommen til et aktivt seniorliv i Værløse.
Bo i smuk natur med ligesindede 50+. Få en ny begyndelse med fællesskab og livsglæde. Vi tilbyder trygge rammer, hvor du kan dele interesser og aktiviteter med ligesindede.

Naturskøn beliggenhed
Bofællesskabet er beliggende på nordsiden af den tidligere flyvestation Værløse, omkranset af smuk natur. Der er mulighed for gåture i det grønne, frisk luft og ro i sindet samtidig med, at du har adgang til byens faciliteter. Et perfekt sted for et aktivt seniorliv i harmoni med naturen.

Moderne boliger
Vi bor i ejer-rækkehuse, der varierer i størrelse fra 78 til 105 m2. Alle boliger er moderne og velindrettede, designet med fokus på komfort og funktionalitet. Husene er omgivet af en dejlig fælles have, som også huser vores fælleshus. Her er plads til både privatliv og fællesskab.

Bofællesskabets hjerte
Fælleshuset skaber rammerne for et aktivt og engageret fællesskab, Her mødes beboerne til sociale arrangementer og hyggeligt samvær. Her kan du deltage i aktiviteter, dyrke forskellige interesser og knytte nye relationer. Du har bl.a. mulighed for at deltage i læsegruppe, havearbejde, yoga, et slag billlard eller blot få en hyggelig snak over kaffen.

Aktivt fællesskab
Vi vægter et aktivt fællesskab højt. Regelmæssig fællesspisning er, sammen med de andre aktiviteter, med til at styrke sammenholdet og lære hinanden bedre at kende.
Et stærkt fællesskab giver en ekstra tryghed i hverdagen. Opmærksomhed, hjælpsomhed og et smil fra en nabo bidrager til fællesskabsfølelsen.

Let adgang til faciliteter
Bofællesskabet har en ideel beliggenhed med adgang til indkøbsmuligheder, offentlig transport og kulturelle tilbud. Der er busforbindelse til Værløse og togforbindelse fra Værløse til København og Farum.
Værløse byder på et bredt udvalg af butikker, restauranter og aktiviteter. I Værløse er der også en biograf, et bibliotek og et kulturhus. Du har derfor mulighed for at kombinere det rolige liv i Laanshøj med de faciliteter byen byder på.